"Night of the fight, you may feel a slight sting. That's pride fucking with you. Fuck pride! Pride only hurts. It never helps. You fight through that shit" -Marsellus Wallace, Pulp Fiction.
Stolthed er en underlig størrelse. Jeg hører tit en chef stå med glasset løftet i hånden og fortælle hvor stolt han/hun er af at firmaet netop har lanceret/solgt dit eller dat. Men hvad betyder det at være stolt? Er det vigtigt eller er det blot endnu en menneskeskabt illusion på linje med religion? Skabt til at tage os mentalt til fange og udnytte vores indkodet svaghed for opmærksomhed, ros og anderkendelse. Sandheden er at stolthed langt oftere hindrer os i at udvikle os til hele mennesker.
Når jeg hører nedestående små filosofisk tekst tænker jeg ikke kun på boksning, men også på pokerens udvikling og livet generelt.
"You see, this profession is filled to the brim with unrealistic motherfuckers. Motherfuckers who thought their ass would age like wine. If you mean it turns to vinegar, it does. If you mean it gets better with age, it don't"
Er vi alle ”Unrealistic Motherfuckers”?
Jeg har oplevet mange svage mennesker søge efter denne stolthed, inklusiv jeg selv. Og vi alle endte med på et tidpunkt at tage et godt langt kig på os selv i spejlet og så blot igen løbe ud af døren, på jagt efter mere af det dopamin udløsende flygtige menneskeskabte stof.
De sidste par år er jeg dog heldigvis blevet en smule mere bekendt med den hjerneløse klapjagt og prøver at skrue ned for den. Stolthed er og bliver en illusion.
Nedestående klip er så fantastik, at det kan gøre helt ondt. Quentin Tarantino har skrevet den smukke lommefilosofiske monolog som ikke blot passer på os alle sammen, men også de mange ting vi gør her i livet. Tarantino har også valgt at vi netop IKKE skulle se Marcelle Wallaces ansigt når han talte, men derimod Butch (Bruce Willes og hans tilsyneladende erkendelse).
Alt sammen tilsat Al Greens gude-smukke ”Let's stay together”. Det genialt!
Men synes du pludseligt Al Green sangen lyder en smule bekendt, så lyt med her. Perfect pitch imo ;)
Beklager. Lysten til at blogge kommer og går. Mest af alt går den dog.
Sidste uge kom jeg hjem fra 3-uger på verdens mest smukke ø-grupper. Det blev (igen) til 4 forskellige ø'er. Mindoro, Bohol, Siquijor og Apo Island. Der blev svømmet med havskildpadder, dykket, drukket et par kasser lokale Tanduay Rom og mest af alt solet, alt imens jeg lyttede til lydbøger og amerikansk stand-up.
Et pix jeg tog imens lydbøgerne gjorde deres magi..
Som fødselsdagsgave havde familien givet mig et smukt digitalt 3D undervandskamera. (Panasonic DMC FT3 3D). Og jeg må sige at 3D teknologien anno 2012, faktisk fungere SUPER godt. Har du et 3D TV skal du glæde dig, for om nogle uger lægger jeg lidt 3D billeder op som frit kan downloads.
Kan du finde den? Dette er 2D, men om nogle ugere lægger jeg 3D versioner op.
Som lydbog fik jeg hørt bogen "Fooled by Randomness", En bog jeg havde glædet mig til at fordyde mig i. Er livet langt mere tilfældigt end vi går og tror ? Er din vej her i livet bestemt af hårdt arbejde alene og de valg du træffer? Hvad med din kærste, hjem eller din profesionelle karrierer?
På vej væk fra mindoro Ø'en. Vi skal ud og grill på en "Tænk, hvis du vandt i lotto Ø"
Bogen tager udgangspunkt i de bobler som konstant opstår og spænger på de finansielle markeder, men det står læseren frit for at sætte hans analyse iforhold til helt andre ting her i livet.
Øl, og så skal der læses pokerbøger, så jeg kan forstå meningen med alt ..
Kombinationen af ovenstående bog og en "gensyns" gennemlæsning af både "The Poker Mindset" og "Your worst Poker Enemy" har fået mig til at se mit eget pokerspil i et helt andet perspektiv. Så på poker siden har jeg startet et lille nyt projekt/eventyr op .. info følger som altid. Og nu til lidt flere PIX .. :-)
Flere øl og flere pokerbøger ..
På vej til endnu en bounty Ø
MikeTyson, hvor han burde være 11 ud af årets 12 måneder.. suk.
Så skete det endeligt! 2012 blev året hvor jeg fik opgraderet min i forvejen super dejlige hjemmebiograf til 3D. Jeg har netop bestilt projektoren som ankommer i næste uge og jeg kan faktisk næsten ikke vente!
Efter jeg i over et år, havde fuldt skarpt med på sidelinjen og gennemlæst anmeldelser af diverse nye 3D projektor, var der pludselig en projektor som opfyldte alle mine ønsker. Valget faldt på Epson TW6000.
Den er ægte FULD HD (nativ 1920x1080), kan vise 3D og kan på kun 2,2 meters afstand lave +75 tommer billede. Det er der ikke mange projektorer som kan. Desværre har den ikke et optisk linseshift system som min nuværende dejlige panasonic, men det bliver løst ved at lade den hænge på hovdet via et traditionelt projektor vægophæng. Prisen er en drøm på kun 10.549kr(via elgiganten)
3D - Nu i version 2.0
Udover dette har Epson valgt at opgradere de normale 240hz til 480hz. Dette betyder at brillerne nu kan være åbne i længere tid imellem billedeskiftet. (pix)
Resultatet er minimalt crosstalk, samt at 3D billedet skulle være markant lysere iforhold til den første generations 3D projektore. Flere brugeranmeldelser beskriver deres Epson oplevelse af f.eks Avatar som langt bedre end den de fik i biografen.
Zombierne kommer!
Lige nu er jeg igang med at få bestilt 3D bluerays af både Avatar og A christmas carrol og diveres IMAX 3D film.
Men de 3 demensioner skal ikke kun bruges til film. Jeg har derfor bestilt en sprit ny gamer-pc med iCore 5 CPU på 4x3,3ghz og Geforce 560 Ti.
Bundkortet kan køre SLI, så om nogle måneder kan jeg smide endnu et 560 Ti grafikkort i og dermed opnå dobbelt grafik ydelse. Specielt spil i stereoskopisk 3D kræver meget GPU kraft. For når resident evil 4/5 zombierne kommer ud i stuen, er det jo vigtigt at maskinen kan følge med. :-)
Når 3D hjemmebiograffen er færdig installeret, vender jeg tilbage med opdaterede billeder.
Åh .. jeg skulle have været professionel pokerspiller!
Pludselig kan jeg sé det!
Det var det jeg skulle ha’ været.
Pokerspilleren’s Greatest Hit
The pokerplay to end all pokerplayers!
Jeg ville have siddet der ved skærmen
være hjemme og på arbejde samtidig
som i et sneglehus eller som den perfekte virtuelle-vært.
Jeg ville sidde virtuelt ved siden af kunden
adskilt af skærme og knirkende pizzabakker
og jeg ville sidde rank og rolig som en rutineret rotte
og jeg ville hygge med kunderne.
Jeg ville fortælle dem opmuntrende nyt fra lille Danmark
Jeg ville have radioen gående hele dagen og måske endda termokanden
Jeg ville give dem råd og tips
om hvordan de kunne beherske tilten
og hvordan de ikke skulle spille AKs fra UTG
og hvor de kunne finde en bedre skærm.
Jeg ville anbefale dem gode rakeback deals, give en badbeat historie og en vittig bemærkning når riveren faldt.
Jeg ville stille forslag til deres retarded sport spil
Jeg ville hjælpe dem alle sammen med deres problemer
Jeg ville have prøvet det samme fra spiritus til skilsmisse, fra stress til schizofreni og jeg ville være medfølende
og jeg ville prøve på ikke at vide bedre.
og jeg ville være en ren djævel på bordene!
Jeg ville vide exactly hvor og hvornår
Jeg kunne skulle valuebette eller blockbette
og hvornår en mere værdig facade var påkrævet.
Jeg ville kalkulere aftens net trafik undervejs som i et skakspil.
Jeg ville lægge min taktik som en 6-dages rytter i feltet før hvert eneste blind jeg postede.
Jeg ville kende alle genvejene og smuthullerne
Jeg ville behandle musen som min egen hånd
Jeg ville nådesløst gennemskue de andre spillers fortvivlede manøvrer
og til enhver tid kende deres range
og jeg ville ikke tøve med at kritisere deres spil.
Jeg ville højt og underholdende kommentere den mens jeg selv causerende spillede nonchalant perfekt med én finger på musen
hele dagen igennem
i al slags vejr
på alle tidspunkter af døgnet med alle mulige mennesker
af alle aldre køn og slags:
Rige folk - fattige folk - glade folk - gale folk - drukne folk - druknende folk - døende folk -fødende folk -
og jeg ville chatte med dem alle sammen og indrømme at det var for galt at det var strenge tider men at det jo nok alligevel gik så længe man ikke mistede humøret.
Og en gang imellem.
Måske én gang om måneden
ville jeg være gloomy og nedstirrende og sort og skumlende og misantropisk og månesyg og mistænksom
og se ud som om jeg ventede at alle ville slå mig ned bagfra eller i det mindste kunne se mine kort.
Dén dag ville jeg råbe og skrige sjofelheder og skældsord mod alle nettets andre spiller og dén dag ville jeg kun le indvendigt.
Og morgenen efter ville jeg på ny og mindst en måned frem være den samme go'e gl. almindeligt afholdte pokerspille.
"Gambler-Turèll" .. som de ville kalde mig!
Åh .. jeg kan næsten ikke vente!
Når jeg bliver stor vil jeg være professionel pokerspiller!
I mit næste liv vil jeg måske blive professionel pokerspiller - ENDELIG!
Jeg fik lidt af et chok, da jeg så data’en på google. Selv P1’s dejlige program ”Detektor” har efter et kig på Danmarks-statistik lynhurtigt godkendt følgende udtagelse fra Lars Løkke
Løkke: ”Arbejdsløsheden lige nu er lavere end, den på noget tidspunkt var under – Poul Nyrup Rasmussen”
Magic! Now you see it – Now you don’t.
Kigger man på arbejdsløsheden via Danmarks statistik, så ser det egentligt rigtigt ud. Men bag ved dette tal ligger et næsten genialt trylletrick.
For i virkeligheden er tallet renset for alle de arbejdsløse dansker, som er sendt på enten aktivering eller kursus. Desuden tælles de +60.000 arbejdsløse, som ikke mere er berettiget til hverken kontanthjælp eller A-kasse, faktisk heller ikke med. Man tror næsten det er løgn, når man ser sandhed via google.
For arbejdsløsheden er i dag, langt højere end da Nyrup gik af i 2001, Det er derfor klart en fordel for Løkke at trylle disse +60.000 arbejdsløse personer helt ud af arbejdsløshedsstatistikken.
For netop denne gruppe er i disse år næsten eksploderet, da kravende er sat drastisk op.
Samtidig kan Lars Løkke med stolthed i stemmen påstå, at han skam gjorde det bedre end en socialdemokratisk statsminister.
På google kan man heldigvis selv se det faktiske arbejdsløshedstal. Det eneste tal som OECD og EU bruger til at måle arbejdsløsheden i et land.
" When I came to Spain FULL TILT, and I saw people partying
I thought to myself, WTF ! "
Dette er min lille mindehyldest til Fulltilt, som pt er lukket ned. (R.I.P). Selv når de åbner kommer jeg nok ikke tilbage igen. Igennem årene har jeg dog samlet screenshoots som egentlig aldrig har været postet på bloggen. Det skal der rådes bod på. Udover dette har jeg fået en ny sang på hjernen.
DJ's Sak Noel's: "Loca People"
I starten lød den blot meget meget taggy. Men langsomt er det gået op for mig at selve produktionen er et sandt mesterværk. Beats og temposkift er næsten hypnotiske, samtidig med at sangerindens manus (samt evner) grænser til det dybt ironiske. Helt berettiget ligger den i top af charts på begge sidder af Atlanterhavet.
Jeg kommet hjem fra USA. 3 dejlige uger som bragte os forbi:
New York (4 dage), Miami (3 dage), Key West (4 dage), Los Angeles (3 dage), San Fransisco (2 dage), og endelig Las Vegas (6 dage).
Jeg fik selvfølgeligt lobby'et godt overfor den bedre halvdel at "Las Vegas" igen var et über-must. Efter hårder forhandlinger endte vi på kompromiset 6 dage. Et fint kompromis jeg skam kunne leve med. :)
På østkysten kørte vi i en dejlig Mustang Cabiolet og nød alt hvad vi så. Vi fløj fra Miami (200$) til L.A og lejede en solid Ford Escape (SUV). Vi havde lært af vores erfaringer med Dollar Car Rental, og derfor booket den billigste bil muligt, selvom vi gerne vil have den dejlige SUV.
Ved desken kom så det ventede spørgsmål:
"U like to upgrade, sir?" .. "Well can I get an special offer?".. "OK, I can give u the Escape for just 20$ more pr day - that s a big discount""No, thats just to much - No thanks" .... "Ok, how about 10$ pr day?"
SNAP! Det tog et par år før vi fangede at DollarCar ALTID prøver at opgradere til spotpriser, så snart man står ved desken. Og det sker på samme måde som når du køber den-der-sen utrolige smukke konkylie på badeferien i syden .. "But how much would you like to pay?"
Howard Stern & Octo-mom
Da vi kørte de 9 timer fra San Fransisco til Las Vegas sætter jeg ved et tilfælde radioen over på "satellite". Og her sker det magiske.
Jeg fanger "The Howard Stern show" et radio program jeg kun svagt kender, men altid gerne har ville høre.
Howard Sterrn er i kort version: Casper Christensens "Tæskeholdet" på steroider. (Casper har stjålet med arme og ben)
Howard blev i midten af 90'erne en MEGA stjerne i USA, da hans New York Radioshow gik hen og blev et kæmpe hit. Efter få år blev hans 5 timers morgenshow det første som i USA kunne ligge nr 1 på begge kyster samtidig. Han fik sågar sine egen lille "klovn" film .. "Privat Parts".
Efter nogle år på toppen skiftede Howard til satellit radio og fik efter sigende ca +200$ millioner i aktier og løn for dette skift. Men den dag idag, er der stadig knas i kontrakten og Howard har netop i år sagsøgt Sirus radio for manglene udbetaling for flere million dollars.
Men radio showet fortsætter dog stadigt indtil der er en afklaring.
Den første gang man hører Howard, virker hans dybe stemme ekstremt arrogant, men som tiden går bliver det tydeligt at han simpelthen istedet er et stort lege barn.
Octo-Mom
Et nysgerrigt barn som stiller alle de spørgsmål som os andre blot tænker men aldrig ville drømme om at stille. Selvfølgelig er mange af hans spørgsmål sex relateret. Men hånden på hjertet, hvis du er mand, så kan du leve med dette og ønsker blot af høre svaret fra hans "ofre".
Vi hørte live interviewet med Octo-mom (pix venstre).
En enlig mor som havde 6 børn. Hun fik sat lidt nye befrugtet æg op og wupti, hun føder 8 ny børn. Som sidebemærkning kan nævnes at hun ikke helt er det man kan kalde mentalt stabil.
Vedlagt er youtube filer. Hør dem næste gang du skal grinde et par timer, det er virkelig underholdene.
R.I.P. FT..
På online fronten, kom jeg hjem til en fultilt konto som var spærret? OMG! Jeg havde 1.500$ stående, men havde dog klogt nok taget 3.000$ ud da de første meldinger begyndte at komme for et par måneder siden. Men jeg semi-tilter stadigt når jeg tænker over det.
Istedet har jeg fundet tilbage til Pokerstars. Et sted jeg sidste sommer prøvede lykken hos på deres jucie low-rake 16$ sng border. Deres software var til at kaste op over og desværre løb jeg også ekstremt dårligt (-5% under EV) og var ca -1.100$ i sharkscope hullet, før jeg klogt kastede håndklædet i ringen. Jeg fik dog raket ca. +700$ fri i bonuser.
Nu vel, jeg er startet langt længere nede på den virtuelle poker rangstige, og faktisk droppet de satans 9mands SNG'er. Det en helt ny fiskedam, som forhåbentligt også skal udvikle mig som spiller. I løbet af efteråret kommer kurver, ROI osv fra den forhåbentlige ny dam. I mellemtiden skal jeg prøve at blogge lidt mere og få lagt Vegas Deepstack historier op fra de 5 jeg fik spillet.
Yo, We at war! We at war with terrorism, racism, and most of all we at war with ourselves.
Intro til - Kanye West "Jesus Walks"
Vi har nu været i USA 15 dejlige dage. NY, Miami, Key West, Los Angeles og San Francisco. Dette indlæg er skrevet på flyet fra NY til Miami, for ca 10 dage siden.
Da vi landede i Miami lejede vi en ny Mustang Cabriolet og kørte til Key West. Efter 4 dage tog vi tilbage Miami i 3 dage. Herefter fløj vi til L.A, hvorfra vi efter 2 dage kørte til San Francisco. Og lige nu er vi ankommet til Las Vegas, hvor vi skal være i 6 dage. For mit vedkommende vil den stå på en masse deepstack poker. Las Vegas, vil jeg nok besøge hvert eneste år, resten af mit liv.
Fredag d. 17/6 fløj vi fra København til Reykavik og sad i ca. 5 timer i lufthaven. Lige inden boarding til New York flyet kom den ventede nyhed."Follow me. You have been seleceted for an xtra security check". Folk kiggede lidt, men fair nok. Man har jo prøvet det mange gange før. Kæresten bliver rimelig irriteret og syntes det simpelthen er for tydeligt hvorfor. Men rolig nu. Checket var kort og præcist og uden dumme spørgsmål.
Vi lander i New York og kæresten, ja næsten hele flyet, smutter let igennem paskontrollen. Da det er Tyson's tur, kommer den ikke helt chokerende nyhed. "Well something is wrong with your passport sir, please follow me for a xtra securty check".
Nej, der absolut intet galt med mit pærer danske rødbede farvet pas. Sig det nu forhelvede som det er, tænker jeg, og følger pænt med. I "Homeland Securty" lokalet sidder 5 andre gutter fra samme fly, 3 farvede gutter, en sort og en asiater.
Vi kigger hinanden i øjnene med forstående blikke. Da de endelig råber mit navn højt, går jeg ind i lokalet og så kommer quizzen. Ved hedder din kæreste? Hvordan staves det? Hvad arbejder du med? Hvilken firma? Og så de lidt mere kreative, dem som uundgåeligt vil kunne redde USA fra de næste terrorister.
Hvor "kommer" du egentlig fra?
Det står godt nok i rødbede passet.. mææn .. han ligger hovedet på skrå. Jeg forklarer om mit mystiske DNA.
"But have you ever been to Pakistan or Afganistan?"
Svaret er heldigvis nej. Men så kommer det vigtigste spørgsmål. "Sooo.. NO Jihad ..or?" Han kniber nu øjne sammen..
Min umiddelbare reaktion er at knække sammen af grin. Det må simpelthen være en joke. Tror idioten virkeligt et ægte Jihad medlem, ville flyve til USA og gladeligt udbryde.
"Yes. that's me! .. But don't worry I am only here for a week or so ..then I am meeting with 72 lovely single ladies"
Jeg kan mærke tilten krybe ind på mig. I et split sekund overvejer jeg i bedste Thomas Bo Larsen stil, at hive fat i kraven på idioten og råbe ham ind i hovedet, hvor klomplet idiotisk og dybt "offensive" spørgsmål han lige havde stillet mig.
Men pludselig går det op for mig at jeg sidder og fører en alt afgørende "job" samtale med en mand der må have en ekstremt lav IQ. Men samtidig en mand der med et enkelt knips med fingerne kan sende mig retur på det næste fly med næsen mod den lille havfrue .
Istedet bliver det til de kloge velafbalanceret ord.
No .. no Jihad. Disse magiske ord bringer mig igennem "Homeland Security'en". Hold kæft en flok klaphatte, tænker jeg.
Men egentlig er det som udspillede sig ikke så unikt. Jeg skal igennem præcis det samme virtuelle sikkerheds teaterstykke, hver gang jeg besøger USA. Et teaterstykke som på ingen måder fanger terrorister, men derimod bidrager til at skabe en falsk form for tryghed i USA.
I USA har racial profiling, været en flittig benyttet metode for både politi og paskontrollører i flere årtier. Det er først nu, at der i USA er skabt en større debat omkring fænomenet. Man er begyndt at lytte til de hispanics og sortes historier. Samtidig har internettet skabt større klarhed om data'en. Det er 8 gange mere sandsynligt at blive stoppet på gaden af politiet, hvis man er sort end hvis man er hvid.
Jeg husker for 2 år siden, da jeg på en Las Vegas tur, på CNN og FOX oplevede debaten om RS næsten eksplodere i USA. En Harvard professor, der blev kørt hjem af sin privat charfør, havde problemer med at åbne hoveddøren til sit overklasse hjem. Døren bandt lidt, men han kom da ind. En forbipasser så det og ringede til politiet og forklarede at 2 sorte, så ud til at bryde ind i et hus. Politiet ankommer og professoren åbner døren. Han overdænges nu med spørgsmål og skal vise både sit Harvard ID kort og kørekort begge med fin billede ID. Dog uden at dette helt tilfredstiller betjenten.
Professoren bliver ekstremt provokeret og påberåber sig social profiling fordi han er sort og beder så om betjentens ID og nr, men forgæves. Betjenten nægter at udlevere det. Han bliver nu endnu mere ophidset og følger efter betjenten ud til dennes bil og fortæller at han vil høre fra hans advokat. Han står nu desværre uden for sin egen private grund.
Her klapper fælden og uden yderlig varsel vender betjenten sig hurtigt om og smide professoren i håndjern og kører ham i fængsel. Anklaget for "højtrystende gadeuorden".
Med til historien hører er at Harvard professoren Henry Louis Gates ironisk nok er en af USA største ekspert i de sorte amerikaners historie. Han har været program vært på flere store TV-serie herom. Bl..a. en stor BBC program serie.
Den sommer gik debatten så højlydt i USA at Obama blev tvunget til invitere både betjenten og professoren til en såkaldt forsonings øl. Selvfølgelig droppede politiet anklagene for gadeuorden og undskyldte. Men det åbnede den almindelige amerikaners øjne for fænomenet. Den sommer fik jeg talt med flere sorte amerikaner som åbnede mine øjne for hvordan de oplevede deres liv i USA.
En ældre gut beskrev hvordan han følte, at politiet simpelthen fast kørte rundt i hans område og randomly stoppede folk. Han beskrev hvordan hans familie var bange for at gå udenfor deres hoveddør da de hurtigt kunne blive taget med 48-72 timer på stationen. Beskyldt for f.eks trespassing/jade walking. En anklage som typisk blev bortfaldet inden det var tid til at se en dommer. Jeg kan stadigt huske hvordan han kiggede på mig med udspillede øjne og sagde:
"The police is harassing us, Man! Plain and simple. Harasment. I am telling U, don't walk around alone at night, Brother!"
Men hvordan klarer vi den i DK?
Som meget ung teenager i Danmark oplevede jeg 2 ud af de første 5 gange i byen i København at se mine hvide kammerater bliver lukket ind på et diskotek. Da turen kom til mig var der ikke lige plads. Den gang var jeg meget autoritetstro, meget genert og følte det meget skamfuldt. "Nej, bare bliv, jeg tager hjem". Sagde jeg.
Pludselig blev jeg bekræftet i at spejlet talte sandt. Jeg var i sandheden meget anderledes og måske hørte jeg ikke sammen med disse mennesker?
Racial profiling er ligesom nationalisme en ekstremt farlig ild. Den kan få helt almindelig unge mennesker til at føle sig dybt fremmed gjorte i deres eget samfund. I den evige søgen efter accept og anderkendelse kan man hurtigt begynder at søge andre fællesskaber og andre værdier. Heldigvis fandt jeg boksningen og kunne dermed få afløb for de aggressioner som stille og roligt ophobede sig op i mit liv. Men måske er andre mennesker er ikke så heldige?
Gregers Dirken Holmfeld - Sig nu forhelved, Undskyld!
Ja, beklager. Men dette blogindlæg er vel ikke fuldendt uden, at vi lige få afrundet med den kære Greges. En mand jeg hele mit liv har haft stor respekt for. Jeg husker med stor glæde Kanal 22 og Lørdagskanalen. Han var i sandheden klog, skarp, analytisk og fyldt med empati. Men som alle andre mennesker er Gregers netop dette .. menneskelig.
Kort version: Gregers anmeldte forleden et teaterstykke jeg har overvejet at se. "Den Hvide Mand". Et teaterstykke med 5 farvet danskers perspektiv/fortolkning af den hvide mands tankegang. Problemet var da Gregers i sin blog anmeldelsen pludselig beskrev de danske skuespillerne som:
"de fem skuespillere, der er på scenen, har alle indvandrerbaggrund, og er i øvrigt professionelt integreret i det danske teatermiljø"
Tak for kaffe! Skuespillerne var alle, på nær en enkelt, født og opvokset i DK. Pludselig var Gregers ironisk nok blevet til netop den hvide mand-mentalitet som hele teaterstykket handlede om.
Skuespillerne blev selvfølgelig ærgelige over den åbenlyse overfaldiske racial profilling som Gregers havde udøvet i sin anmeldelse og sendte ham et åbent brev på K-forumet. Han kunne i det mindste have googlet dem, men nej. De endte med at mødes til debat i DR2's deadline. Desværre endte Gregers med at spille meget uforstående. Han forstod simpelthen ikke hvad de farvede mennesker mente, når nu de hævdede at de var pærer danske. En smule tragisk.
Når, det var nok ramblings from a mad man. Imorgen spiller jeg den første af en række deepstacks her i Vegas. Den første er på The Venetian. Imens jeg spiller vil Kanye West's "Jesus Walks" værer at finde på min Mp3.
Ikke at jeg kunne drømme om at hopper på religions-limpinden. Men jeg forstår skam mere og mere, folks søgen efter en byder mening.
