Pludselig kan jeg sé det!
Det var det jeg skulle ha’ været.
Pokerspilleren’s Greatest Hit
The pokerplay to end all pokerplayers!
Jeg ville have siddet der ved skærmen
være hjemme og på arbejde samtidig
som i et sneglehus eller som den perfekte virtuelle-vært.
Jeg ville sidde virtuelt ved siden af kunden
adskilt af skærme og knirkende pizzabakker
og jeg ville sidde rank og rolig som en rutineret rotte
og jeg ville hygge med kunderne.
Jeg ville fortælle dem opmuntrende nyt fra lille Danmark
Jeg ville have radioen gående hele dagen og måske endda termokanden
Jeg ville give dem råd og tips
om hvordan de kunne beherske tilten
og hvordan de ikke skulle spille AKs fra UTG
og hvor de kunne finde en bedre skærm.
Jeg ville anbefale dem gode rakeback deals, give en badbeat historie og en vittig bemærkning når riveren faldt.
Jeg ville stille forslag til deres retarded sport spil
Jeg ville hjælpe dem alle sammen med deres problemer
Jeg ville have prøvet det samme fra spiritus til skilsmisse, fra stress til schizofreni og jeg ville være medfølende
og jeg ville prøve på ikke at vide bedre.
Jeg ville vide exactly hvor og hvornår
Jeg kunne skulle valuebette eller blockbette
og hvornår en mere værdig facade var påkrævet.
Jeg ville kalkulere aftens net trafik undervejs som i et skakspil.
Jeg ville lægge min taktik som en 6-dages rytter i feltet før hvert eneste blind jeg postede.
Jeg ville kende alle genvejene og smuthullerne
Jeg ville behandle musen som min egen hånd
Jeg ville nådesløst gennemskue de andre spillers fortvivlede manøvrer
og til enhver tid kende deres range
og jeg ville ikke tøve med at kritisere deres spil.
Jeg ville højt og underholdende kommentere den mens jeg selv causerende spillede nonchalant perfekt med én finger på musen
hele dagen igennem
i al slags vejr
på alle tidspunkter af døgnet med alle mulige mennesker
af alle aldre køn og slags:
og jeg ville chatte med dem alle sammen og indrømme at det var for galt at det var strenge tider men at det jo nok alligevel gik så længe man ikke mistede humøret.
Og en gang imellem.
Måske én gang om måneden
ville jeg være gloomy og nedstirrende og sort og skumlende og misantropisk og månesyg og mistænksom
og se ud som om jeg ventede at alle ville slå mig ned bagfra eller i det mindste kunne se mine kort.
Dén dag ville jeg råbe og skrige sjofelheder og skældsord mod alle nettets andre spiller og dén dag ville jeg kun le indvendigt.
Og morgenen efter ville jeg på ny og mindst en måned frem være den samme go'e gl. almindeligt afholdte pokerspille.
"Gambler-Turèll" .. som de ville kalde mig!
Åh .. jeg kan næsten ikke vente!
Når jeg bliver stor vil jeg være professionel pokerspiller!
I mit næste liv vil jeg måske blive professionel pokerspiller - ENDELIG!
(Sarkasme off) - Indsæt weekendens GRAF.
(ffs..someone shoot me, plz)
1 kommentar:
Yikes! Jeg bliver helt glad for min uendelige run-even stime!
Held og lykke med den forhåbentlige snarlige optur. :-)
Send en kommentar