torsdag den 21. juli 2011

USA, Howard Stern, Octo-mom og RIP Fultilt.

Jeg kommet hjem fra USA. 3 dejlige uger som bragte os forbi:

New York (4 dage), Miami (3 dage),  Key West (4 dage), Los Angeles (3 dage),  San Fransisco (2 dage),  og endelig Las Vegas (6 dage).

Jeg fik selvfølgeligt lobby'et godt overfor den bedre halvdel at "Las Vegas" igen var et über-must. Efter hårder forhandlinger endte vi på kompromiset 6 dage. Et fint kompromis jeg skam kunne leve med. :)


På østkysten kørte vi i en dejlig Mustang Cabiolet og nød alt hvad vi så. Vi fløj fra Miami (200$) til L.A og lejede en solid Ford Escape (SUV). Vi havde lært af vores erfaringer med Dollar Car Rental, og derfor booket den billigste bil muligt, selvom vi gerne vil have den dejlige SUV.

Ved desken kom så det ventede spørgsmål:

 "U like to upgrade, sir?" .. "Well can I get an special offer?".. "OK, I can give u the Escape for just 20$ more pr day - that s a big discount" "No, thats just to much - No thanks" .... "Ok, how about 10$ pr day?"

SNAP! Det tog et par år før vi fangede at DollarCar ALTID prøver at opgradere til spotpriser, så snart man står ved desken. Og det sker på samme måde som når du køber den-der-sen utrolige smukke konkylie på badeferien i syden .. "But how much would you like to pay?"

Howard Stern & Octo-mom
Da vi kørte de 9 timer fra San Fransisco til Las Vegas sætter jeg ved et tilfælde radioen over på "satellite". Og her sker det magiske.

Jeg fanger "The Howard Stern show" et radio program jeg kun svagt kender, men altid gerne har ville høre.

Howard Sterrn er i kort version: Casper Christensens "Tæskeholdet" på steroider.
 (Casper har stjålet med arme og ben) 

Howard blev i midten af 90'erne en MEGA stjerne i USA, da hans New York Radioshow gik hen og blev et kæmpe hit. Efter få år blev hans 5 timers morgenshow det første som i USA kunne ligge nr 1 på begge kyster samtidig. Han fik sågar sine egen lille "klovn" film .. "Privat Parts".

Efter nogle år på toppen skiftede Howard til satellit radio og fik efter sigende ca +200$ millioner i aktier og løn for dette skift. Men den dag idag, er der stadig knas i kontrakten og Howard har netop i år sagsøgt Sirus radio for manglene udbetaling for flere million dollars.

Men radio showet fortsætter dog stadigt indtil der er en afklaring.

Den første gang man hører Howard, virker hans dybe stemme ekstremt arrogant, men som tiden går bliver det tydeligt at han simpelthen istedet er et stort lege barn.

Octo-Mom
Et nysgerrigt barn som stiller alle de spørgsmål som os andre blot tænker men aldrig ville drømme om at stille. Selvfølgelig er mange af hans spørgsmål sex relateret. Men hånden på hjertet, hvis du er mand, så kan du leve med dette og ønsker blot af høre svaret fra hans "ofre".

Vi hørte live interviewet med Octo-mom (pix venstre).

En enlig mor som havde 6 børn. Hun fik sat lidt nye befrugtet æg op og wupti, hun føder 8 ny børn. Som sidebemærkning kan nævnes at hun ikke helt er det man kan kalde mentalt stabil.

Vedlagt er youtube filer. Hør dem næste gang du skal grinde et par timer, det er virkelig underholdene.





R.I.P. FT.. 
På online fronten, kom jeg hjem til en fultilt konto som var spærret? OMG! Jeg havde 1.500$ stående, men havde dog klogt nok taget 3.000$ ud da de første meldinger begyndte at komme for et par måneder siden. Men jeg semi-tilter stadigt når jeg tænker over det.

Istedet har jeg fundet tilbage til Pokerstars. Et sted jeg sidste sommer prøvede lykken hos på deres jucie low-rake 16$ sng border. Deres software var til at kaste op over og desværre løb jeg også ekstremt dårligt (-5% under EV) og var ca -1.100$ i sharkscope hullet, før jeg klogt kastede håndklædet i ringen. Jeg fik dog raket ca. +700$ fri i bonuser.

Nu vel, jeg er startet langt længere nede på den virtuelle poker rangstige, og faktisk droppet de satans 9mands SNG'er. Det en helt ny fiskedam, som forhåbentligt også skal udvikle mig som spiller. I løbet af efteråret kommer kurver, ROI osv fra den forhåbentlige ny dam. I mellemtiden skal jeg prøve at blogge lidt mere og få lagt Vegas Deepstack historier op fra de 5 jeg fik spillet.

søndag den 3. juli 2011

Welcome to USA: Freedom, Liberty and Racial Profiling.

Yo, We at war! We at war with terrorism, racism, and most of all we at war with ourselves.

Intro til - Kanye West "Jesus Walks"


Vi har nu været i USA 15 dejlige dage. NY, Miami, Key West, Los Angeles og San Francisco. Dette indlæg er skrevet på flyet fra NY til Miami, for ca 10 dage siden.

Da vi landede i Miami lejede vi en ny Mustang Cabriolet og kørte til Key West. Efter 4 dage tog vi tilbage Miami i 3 dage. Herefter fløj vi til L.A, hvorfra vi efter 2 dage kørte til San Francisco. Og lige nu er vi ankommet til  Las Vegas, hvor vi skal være i 6 dage. For mit vedkommende vil den stå på en masse deepstack poker. Las Vegas, vil jeg nok besøge hvert eneste år, resten af mit liv.

Fredag d. 17/6 fløj vi fra København til Reykavik og sad i ca. 5 timer i lufthaven. Lige inden boarding til New York flyet kom den ventede nyhed. "Follow me. You have been seleceted for an xtra security check". Folk kiggede lidt, men fair nok. Man har jo prøvet det mange gange før.  Kæresten bliver rimelig irriteret og syntes det simpelthen er for tydeligt hvorfor. Men rolig nu. Checket var kort og præcist og uden dumme spørgsmål.

Vi lander i New York og kæresten, ja næsten hele flyet, smutter let igennem paskontrollen. Da det er Tyson's tur, kommer den ikke helt chokerende nyhed. "Well something is wrong with your passport sir, please follow me for a xtra securty check".

Nej, der absolut intet galt med mit pærer danske rødbede farvet pas. Sig det nu forhelvede som det er, tænker jeg, og følger pænt med. I "Homeland Securty" lokalet sidder 5 andre gutter fra samme fly, 3 farvede gutter, en sort og en asiater.

Vi kigger hinanden i øjnene med forstående blikke. Da de endelig råber mit navn højt, går jeg ind i lokalet og så kommer quizzen. Ved hedder din kæreste? Hvordan staves det? Hvad arbejder du med? Hvilken firma? Og så de lidt mere kreative, dem som uundgåeligt vil kunne redde USA fra de næste terrorister.

Hvor "kommer" du egentlig fra? 

Det står godt nok i rødbede passet.. mææn .. han ligger hovedet på skrå. Jeg forklarer om mit mystiske DNA.

"But have you ever been to Pakistan or Afganistan?"


Svaret er heldigvis nej. Men så kommer det vigtigste spørgsmål. "Sooo.. NO Jihad ..or?" Han kniber nu øjne sammen..

Min umiddelbare reaktion er at knække sammen af grin. Det må simpelthen være en joke. Tror idioten virkeligt et ægte Jihad medlem, ville flyve til USA og gladeligt udbryde.

"Yes. that's me! .. But don't worry I am only here for a week or so ..then I am meeting with 72 lovely single ladies"


Jeg kan mærke tilten krybe ind på mig. I et split sekund overvejer jeg i bedste Thomas Bo Larsen stil, at hive fat i kraven på idioten og råbe ham ind i hovedet, hvor klomplet idiotisk og dybt "offensive" spørgsmål han lige havde stillet mig.

Men pludselig går det op for mig at jeg sidder og fører en alt afgørende "job" samtale med en mand der må have en ekstremt lav IQ. Men samtidig en mand der med et enkelt knips med fingerne kan sende mig retur på det næste fly med næsen mod den lille havfrue .

Istedet bliver det til de kloge velafbalanceret ord.

No .. no Jihad. Disse magiske ord bringer mig igennem "Homeland Security'en". Hold kæft en flok klaphatte, tænker jeg.

Men egentlig er det som udspillede sig ikke så unikt. Jeg skal igennem præcis det samme virtuelle sikkerheds teaterstykke, hver gang jeg besøger USA. Et teaterstykke som på ingen måder fanger terrorister, men derimod bidrager til at skabe en falsk form for tryghed i USA.

I USA har racial profiling, været en flittig benyttet metode for både politi og paskontrollører i flere årtier. Det er først nu, at der i USA er skabt en større debat omkring fænomenet. Man er begyndt at lytte til de hispanics og sortes historier. Samtidig har internettet skabt større klarhed om data'en. Det er 8 gange mere sandsynligt at blive stoppet på gaden af politiet, hvis man er sort end hvis man er hvid.

Jeg husker for 2 år siden, da jeg på en Las Vegas tur, på CNN og FOX oplevede debaten om RS næsten eksplodere i USA. En Harvard professor, der blev kørt hjem af sin privat charfør, havde problemer med at åbne hoveddøren til sit overklasse hjem. Døren bandt lidt, men han kom da ind. En forbipasser så det og ringede til politiet og forklarede at 2 sorte, så ud til at bryde ind i et hus. Politiet ankommer og professoren åbner døren. Han overdænges nu med spørgsmål og skal vise både sit Harvard ID kort og kørekort begge med fin billede ID. Dog uden at dette helt tilfredstiller betjenten.

Professoren bliver ekstremt provokeret og påberåber sig social profiling fordi han er sort og beder så om betjentens ID og nr, men forgæves. Betjenten nægter at udlevere det. Han bliver nu endnu mere ophidset og følger efter betjenten ud til dennes bil og fortæller at han vil høre fra hans advokat. Han står nu desværre uden for sin egen private grund.

Her klapper fælden og uden yderlig varsel vender betjenten sig hurtigt om og smide professoren i håndjern og kører ham i fængsel. Anklaget for "højtrystende gadeuorden".

Med til historien hører er at Harvard professoren Henry Louis Gates ironisk nok er en af USA største ekspert i de sorte amerikaners historie. Han har været program vært på flere store TV-serie herom. Bl..a. en stor BBC program serie.

Den sommer gik debatten så højlydt i USA at Obama blev tvunget til invitere både betjenten og professoren til en såkaldt forsonings øl. Selvfølgelig droppede politiet anklagene for gadeuorden og undskyldte. Men det åbnede den almindelige amerikaners øjne for fænomenet. Den sommer fik jeg talt med flere sorte amerikaner som åbnede mine øjne for hvordan de oplevede deres liv i USA.

En ældre gut beskrev hvordan han følte, at politiet simpelthen fast kørte rundt i hans område og randomly stoppede folk. Han beskrev hvordan hans familie  var bange for at gå udenfor deres hoveddør da de hurtigt kunne blive taget med 48-72 timer på stationen. Beskyldt for f.eks trespassing/jade walking. En anklage som typisk blev bortfaldet inden det var tid til at se en dommer. Jeg kan stadigt huske hvordan han kiggede på mig med udspillede øjne og sagde:

"The police is harassing us, Man! Plain and simple. Harasment. I am telling U, don't walk around alone at night, Brother!"

Men hvordan klarer vi den i DK?
Som meget ung teenager i Danmark oplevede jeg 2 ud af de første 5 gange i byen i København at se mine hvide kammerater bliver lukket ind på et diskotek. Da turen kom til mig var der ikke lige plads. Den gang var jeg meget autoritetstro, meget genert og følte det meget skamfuldt. "Nej, bare bliv, jeg tager hjem". Sagde jeg.

Pludselig blev jeg bekræftet i at spejlet talte sandt. Jeg var i sandheden meget anderledes og måske hørte jeg ikke sammen med disse mennesker?

Racial profiling er ligesom nationalisme en ekstremt farlig ild. Den kan få helt almindelig unge mennesker til at føle sig dybt fremmed gjorte i deres eget samfund. I den evige søgen efter accept og anderkendelse kan man hurtigt begynder at søge andre fællesskaber og andre værdier. Heldigvis fandt jeg boksningen og kunne dermed få afløb for de aggressioner som stille og roligt ophobede sig op i mit liv. Men måske er andre mennesker er ikke så heldige?

Gregers Dirken Holmfeld - Sig nu forhelved, Undskyld!
Ja, beklager. Men dette blogindlæg er vel ikke fuldendt uden, at vi lige få afrundet med den kære Greges. En mand jeg hele mit liv har haft stor respekt for. Jeg husker med stor glæde Kanal 22 og Lørdagskanalen. Han var i sandheden klog, skarp, analytisk og fyldt med empati. Men som alle andre mennesker er Gregers netop dette .. menneskelig.

Kort version: Gregers anmeldte forleden et teaterstykke jeg har overvejet at se. "Den Hvide Mand". Et teaterstykke med 5 farvet danskers perspektiv/fortolkning af den hvide mands tankegang. Problemet var da Gregers i sin blog anmeldelsen pludselig beskrev de danske skuespillerne som:

"de fem skuespillere, der er på scenen, har alle indvandrerbaggrund, og er i øvrigt professionelt integreret i det danske teatermiljø"

Tak for kaffe! Skuespillerne var alle, på nær en enkelt, født og opvokset i DK. Pludselig var Gregers ironisk nok blevet til netop den hvide mand-mentalitet som hele teaterstykket handlede om.

Skuespillerne blev selvfølgelig ærgelige over den åbenlyse overfaldiske racial profilling som Gregers havde udøvet i sin anmeldelse og sendte ham et åbent brev på K-forumet. Han kunne i det mindste have googlet dem, men nej. De endte med at mødes til debat i DR2's deadline. Desværre endte Gregers med at spille meget uforstående. Han forstod simpelthen ikke hvad de farvede mennesker mente, når nu de hævdede at de var pærer danske. En smule tragisk.

Når, det var nok ramblings from a mad man. Imorgen spiller jeg den første af en række deepstacks her i Vegas. Den første er på The Venetian. Imens jeg spiller vil Kanye West's "Jesus Walks" værer at finde på min Mp3.

Ikke at jeg kunne drømme om at hopper på religions-limpinden. Men jeg forstår skam mere og mere, folks søgen efter en byder mening.