mandag den 30. januar 2012

Hjemmebiograf - opgraderes til 3D!

Så skete det endeligt! 2012 blev året hvor jeg fik opgraderet min i forvejen super dejlige hjemmebiograf til 3D. Jeg har netop bestilt projektoren som ankommer i næste uge og jeg kan faktisk næsten ikke vente!

Efter jeg i over et år, havde fuldt skarpt med på sidelinjen og gennemlæst anmeldelser af diverse nye 3D projektor, var der pludselig en projektor som opfyldte alle mine ønsker. Valget faldt på Epson TW6000.
Den er ægte FULD HD (nativ 1920x1080), kan vise 3D og kan på kun 2,2 meters afstand lave +75 tommer billede. Det er der ikke mange projektorer som kan. Desværre har den ikke et optisk linseshift system som min nuværende dejlige panasonic, men det bliver løst ved at lade den hænge på hovdet via et traditionelt projektor vægophæng. Prisen er en drøm på kun 10.549kr (via elgiganten)

3D - Nu i version 2.0
Udover dette har Epson valgt at opgradere de normale 240hz til 480hz. Dette betyder at brillerne nu kan være åbne i længere tid imellem billedeskiftet. (pix)
Resultatet er minimalt crosstalk, samt at 3D billedet skulle være markant lysere iforhold til den første generations 3D projektore. Flere brugeranmeldelser beskriver deres Epson oplevelse af f.eks Avatar som langt bedre end den de fik i biografen.

Zombierne kommer!
Lige nu er jeg igang med at få bestilt 3D bluerays af både Avatar og A christmas carrol og diveres IMAX 3D film.

Men de 3 demensioner skal ikke kun bruges til film. Jeg har derfor bestilt en sprit ny gamer-pc med iCore 5 CPU på 4x3,3ghz og Geforce 560 Ti.

Bundkortet kan køre SLI, så om nogle måneder kan jeg smide endnu et 560 Ti grafikkort i og dermed opnå dobbelt grafik ydelse. Specielt spil i stereoskopisk 3D kræver meget GPU kraft. For når resident evil 4/5 zombierne kommer ud i stuen, er det jo vigtigt at maskinen kan følge med. :-)

Når 3D hjemmebiograffen er færdig installeret, vender jeg tilbage med opdaterede billeder.