Public Enemy: Hvorfor jeg altid vil være en .. "hip hop'er"

"Fuck Elvis, and fuck John Wayne!" Årtiet er 90'erne, efter at have elsket Run DMC, opdagede jeg pludseligt Public Enemy!

Som en teenager af 90'erne. Født i lille danmark, af en afrikansk sort far og en dansk hvid mor, kunne jeg ikke bruge disse store brede hvide rollemodeller til noget. Alle omkring mig i skolen var kridhvide, men så mig som kulsort?

Når jeg gik forbi en tilfældig gamle dame på gaden, kiggede hun næsten altid på mig som det var hendes sidste dag. De dybt skræmte øjne tog mig mange år at forstå.

Som ung gik jeg med hættetrøjer, og lyttede kun til RUN D.M.C. og L. L COOL.J. De forstod mig smule.

Men så en dag opdagede jeg Public Enemy! Og alt ændres på et split sekund. Pludselig var der en musik der gav endnu dyber mening og som enda havde et politisk budskab. Det gav mig mulighed for at udtrykke min daglige vrede.


Den dag i dag, mindes jeg stadigt, da jeg i KB hallen LIVE oplevede både: RUN DMC, PUBLIC ENEMY og DEREK B.

Selvom hættetrøjen idag ofte er udskiftet med et jakkesæt. Så kommer jeg nok aldrig til smide min mentale hættetrøje. Så når Public Enemy kommer på mp3-afspilleren, står verden igen stille og giver pludselig mening.

 It Takes A Nation Of Millions To Hold Us Back  - FTW.