Robotten rammer: Uncanny valley!

Computerspilsudvikler, robotforsker og selv Hollywood producenterne er alle blevet klar over fænomenet: ”Uncanny Vally”. En uhyggelig psykologisk effekt som findes gemt i alle menneske hjerner.

I 1970 opdagede den japanske robot forsker Masahiro Mori, at desto mere menneskelige hans robotter blev, desto mere interesseret og glade blev folk for dem. Men dog kun til enkelt grænse. Blev androiden alt for realistisk, opstod pludselige en meget dyb væmmelse og ubehag hos alle. Han satte sig for at undersøg fænomenet yderligere og efter flere tests og udregninger kom han frem til fænomenet ”UNCANNY VALLEY”.

På grafen ses at menneskelignende objekt som ”bevægere” sig faktisk kun forstærker vores afsky. (den stillede linje)

Hans chokerne teori bygger på at hjerne altid lynhurtigt opdeler alle elementer i enten TING eller MENNESKER. Når vi oplever en hårtørrer, en Roomba, en Asimo eller en tegneserie animation som en ”TING”, så har vi ingen forventningspres. Vi vil synes at det er utroligt flot klart, at den kan løse lille opgave X. Vi vil derfor bedømme den som en utroligt dygtig og effektiv lille robot.

Problemet opstår i det øjeblik en robot i et splitsekund opfattes af hjernen som et ”MENNESKE”. Nu vil vi med det samme sætte standarderne markant højere. Først bagefter opdager vi de ”ikke” menneskelige egenskaber. Vi vil synes at den "går lidt underligt” eller "kigger meget mystisk" på os. Her vil bedømmelsen være hård: Den er klodset og ser uhyggelig ud.

Men det er nok ikke hele årsagen!
Over 500.000 års evolution har hjernen opbygget en dyb frygt for sygdom og død. Det er f.eks. derfor hekse altid er gamle og fyldt med ulækre knopper og smitsomme bylder i hovedet. Uren hud er ofte et tegn på, eller kan skjule evt. sygdom, og sygdom vil vi for alt i verden afsky. Disse skjulte analytiske egenskaber, gøre os i stand til på et splitsekund, at forstå at det vi kigger på, måske nok ser menneskelig ud. Men intuitivt opfatter vi at ”der noget helt galt”.

Denne følelse vil så manifestere sig kraftigere og kraftigere som et dybt ubehag og væmmelse. På bunden af "uncanny" dalen finder vi derfor: Trolle, dæmoner, Zombier, Frankensteins monster og alt hvad du inderst ind frygter allermest.

Grundlæggende hænger følelserne sammen med angsten for at blive smittet og dø. Det er en sund egenskab som evolutionen har givet os. Desværre kan den i vores tidsalder faktisk være en direkte hindring for at se virkeligheden som virkeligt tag sig ud.

"Ad mor, han er fed!"
I virkelighedens verdener oplever de fleste trans-sexuale at de faktisk ryger langt ned i ”Uncanny Valley”. Det samme gør folk som har mistet fingere, arme, ben eller lider af en hudsygdom. Det er næsten et medfødt instinkt at de fleste mennesker kigger på disse personer og føler et dybt helt uforklarligt ubehag og væmmelse. Men samme fænomen kan indtræde hos andre personer.

Hvad med Michael Jackson, Micky Rouge eller Anni Fønsby?
For mig er de alle røgt langt ned i ”Uncanny Valley”, paradoksalt nok på jagten efter det omvendte resultat. Hjernens grænse imellem smuk og ulækker er papirtynd.

Det handler om ”The missing 1%”
X-Box og Playstation kæmper med ”Near reality” problemet. I spil industrien har de fleste software udviklere nu forstået, at selv de flottes animeret Playboy sild, hurtigt kan ryge ned i Uncanny Valley. Faktisk kan software babes anno 2007-8, virker direkte ulækker i forhold til en gammel software babe anno 1995. Ekstra CPU kraft som gør figuren mere menneskelig er ikke nok til at gøre den smuk. Ikke før dalen er helt besteget. Her er et eksemple på en skuespiller "kirstine" til venstre og en letter "uncanny" død gengivelse af hende til højere fra spillet "Assassin's Creed".

Prognoserne siger at i år 2014-16 skulle simple husholdnings robotter, som Roomba være at finde i langt de fleste velstillede hjem. Fra år 2020-2026 tror jeg en bølgen af Asimo lignede robotter så overtage pladsen.

I år 2028-2036 kommer den næste bølge af humanoid robotter som vil ligne os mennesker utroligt meget. De vil være markant overlegene både i A.I. og fysisk, at de vil få asmio generationen til at fremstå som en lille simpel Commodor64.

Humanoiden’s største problem, vil være at den ”kun” fremstår 95-98 % menneskelige. Små børn vil frygtes og ikke kunne sove, når der vandre en zombie-ligne robot rundt i hjemmet midt om natten. Mon vi får et mindre samfundsoprør, når de fleste mennesker nu direkte vil væmmes robotten, blot fordi den er røget ned i Uncanny valley hullet, eller vil andre putte sig samme med den, når de skal sove?

Eller vil vi være bevist om vores egen hjernes store begrænsninger og derfor kunne tilsidesætte den? Vi må vente og se hvad fremtiden byder.

Ellerten er død!! Længe leve AeroRider!!

Bland en bil, en cykle og en El-scoter og du har : AERO-RIDER.

Hver dag tager jeg min 1 tons tunge bil og kører 26 kilometer til arbejde. Det mest af tiden sidder jeg i kø midt i København og kan glo på sidemanden i hans store 4-hjulstræker. Han piller næse alt imens tomgangen pludre løs. Senere når jeg er kommet hjem fra arbejde, er det endelig tid til lidt cardio-træning, hvis jeg orker. Alt i alt en sindssyg dag, hvor man spilder tiden og brændstof til ingen verdens nytte.

Jeg har flere gange cyklet til/fra arbejde på min fine racercykel. Det er altid en hård tur, med modvind og rimelig koldt de første 5-10 kilometer. Hvis ikke det er fuld sommer, er fødderne også iskolde. Turen til arbejde er ikke så slem, men turen hjem er ofte en lang sej kamp. Naturligvis går der altid flere uger/måneder, før jeg igen orker det. Havde jeg kun haft små 12-16kilometer, var det intet problem. (Bilder jeg mig selv ind)

J. Mader: ”Han kigger sig tilbage - Hvor stort er mon mit hul?”
Stærkt inspireret af den danske hjemmeside Aerorider.dk, drog jeg derfor en søndag ud og så aerorider på en udstilling for 3-hjulet cykler. Den var fantastik! Konceptet kort:

Hoveddrivkraften er alm. pedaler. Men på baghjulet er der monteret en kraftig 500-Watt eldrevet hjælpemotor (ca. 0.8HK), som føreren selv regulerer. (elcyker har typisk 250watt) Oven på er der bygget en aerodynamisk kabine, som minimerer luftmodstanden. Hele herligheden vejer ca. 80kilo.

Topfarten er 45km/t, med eller uden, din hjælp i pedalerne. Den kan sagtens køre 55/60 km/t men pga. lovgivningen ”må” man ikke dette. (Så husk det ;) Med de nyudviklede LifePO4 batterier anno 2009, køre den 60 kilometer, uden du på noget tidspunkt behøver at trampe i pedalerne. Rækkevidden øges dog til hele 100-120 km, hvis man gider hjælper til. Det er genialt at man altid selv afgøre, hvor hård træningen skal være. I tilfælde af modvind eller en lang sej bakke, så drejes der blot lidt mere på motorhåndtaget. Min tanke ville være at lade et puls-ur fortælle, hvornår det var tid til et dreje eller at slippe gashåndtaget.

På udstillingen hoppede jeg ned i dytten og prøvede siddestillingen. Den var faktisk utrolig behagelig. Jeg talte lidt med arorider-ejer og forhandler: Stefan Ovesen Banke som selv dagligt har kørt den 2x25kilometer, til og fra arbejde.

En fin fyr, som var langt mere ingeniør-nørd end smart-sælger. Han forklaret at der var lang leveringstid, da de desværre ikke havde, kunne finde investore til at starte en masseproduktion op. I dag håndsamles den derfor kun på bestilling i holland og det gør at prisen er hele 67.500kr. Men aeroride.dk er ved at samle bestillinger sammen og går det efter plannen vil man på et tidspunkt få lagt en samlet 1000-vogns bestilling ind. Dette vil få prisen helt ned til 45.000kr og med et DONG Energy streamer tilskud, rammer prisen 37.500kr.

Dette er præcis det maksimale beløb jeg ville bruge på sådan en gadget. Benzinbesparelsen ved at tage den til/fra arbejde blot 2 gange om ugen, ville give en månedlig besparelse på ca.250kr. Smid oven i det, de sparede mange timers fitness/løb/cykling, som alt sammen skal gøres i ens dyrebare fritid og det hele begynder at give menig.

Om de når op på de 1000 bestillinger, vil kun tiden vise, men konceptet er genialt! DR lavede sidste år nedenstående indslag med Stefan. Siden da er batterikapacitet forøget kraftigt og enda blivet 70% letter. Men der ingen tvivl om at indenfor 2-3år igen, kan gange kapaciteten igen øges med små 50-80%.

April resultat og nyt Maj mål!

Målet var 500 SNG og en ROI på +10%. Jeg startede med et solid downswing, som jeg faktisk følte var en smule selvforskyldt. Jeg prøvede at multitable flere border, end jeg kunne overskue. Det var først da jeg efter 10 dage fik sat en ekstra skærm op, og styre på lidt ekstra software, at jeg faktisk kunne følge ordentlig med. Eller var det blot varians? Se SNG grafen her:

Er det ikke bare sådan en kurve skal se ud? At slutte på toppen er bare så dejligt, for det sker så sjælendt. Jeg kan leve med at det "kun" blev til 460 SNG, når nu ROI'en blev flotte +12,5%.

Alligevel bliver jeg nok aldrig god nok til at køre 24border afgangen. Og den type fold/push ICM spiller, som ikke implementere reads/notes undervejs, ønsker jeg faktisk heller ikke at blive. Selvom pengene måske er fristene ;)

Resultat - April 09:

SNG 460 x 22$ +1.261$
MTT/headsup-sjov -98$
Rake back +255$

Ialt +1.418$

Det er absolut godkendt! Lige nu planlægges årets store Las Vegas tur i juni/juli og hvilke events jeg skal spille. Så for at poker rullen ikke skal tage et alt for stort hit, bliver Maj målet 600 SNG og en ROI på +11%. Altså tæt på +1800$.

Bad beats be gone - Plz - So I can play with these guys!