Men da jeg snart skulle afsted og spille lidt halv-dyre turneringer i Las Vegas, blev jeg nødsaget til at få pudset den gamle "Live" form af igen. Derfor havde jeg krydset 4 styk semi-dybe turneringer af i kalenderen, hvor det vigtigste var at få en masse spilletid og igen pudset live-reads af.
Jeg drog derfor sidste onsdag ud til en pokerklub for at spille en +20mands 300kr freezout med 100BB i startstack. Desværre skinnede solen og kun sølle 6 mand var mødt op. Nåh ja, jeg lod mig ikke slå ud, da det blot gjaldt om at få lidt spilletid og kort i hånden. Efter små 5 timer nappede jeg sejren og de 1.100kr i 1.præmie. Dejligt med lidt solid "Live" selvtilid.
Om lørdagen havde jeg så udset mig en 600kr Freezout i en anden pokerklub, som havde en smule mere trafik og hele 200BB i startstack. Der var dog kun 19mand til start. Desværre var stortset alle dygtige klub regulars, som viste hvad de gjorde. Efter 1.time og 20min spil, syntes jeg at havde fået folk i de rigtige mentale "båse". Samtidig har jeg absolut intet kunne samle op af kort .. og så sker følgende:
Hele bordet har mig som ekstremt stram ABC-spiller. Et table-image jeg i den grad elsker. En gut med solbriller, som har været yderst ABC-agtig og kun vist KK op, raiser BB fra 400 til 1500. Han har faktisk udnyttet dette image lidt og taget pots ned nogle gange preflop. En anden endnu mere stram ABC-spiller som kun har vist AA op, caller lynhurtigt og alle folder til mig i SB.
Jeg går nu i "hollywood" og begynder at sukke højlydt, tager mig til hovedet og virker meget svag. Lidt efter siger jeg stille "Re-raise til 6.000!". Han kigger på mig og bliver nu lidt urolig.
Efter små 60sec folder han og smiler lettet. Næste stramme ABC-fyr bruger lang tid og prøver at ned-stirre mig for at få et read. Jeg har sat ham på et middel eller low-par som han også burde folde. Caller han vil jeg derfor sætte ham allin, fuldstændingt ligegyldigt hvad floppet slår.
Jeg smiler kort til ham og kigger derefter dødt ned i bordet, uden at fortrække en mine .. som havde jeg fået en dødstraf. Efter 3 min sukker han og folder. Jeg smiler kækt og smider lynhurtigt min 8-2 hånd op på bordet. Hele bordet, undtagen de 2 gutter, begynder at skræl-grine og lykønsker mig med bluffet. Alle uden undtagelse smide en mental gul-lap på mig med "Donk som kan lide at bluffe".. Sweet! ;)
Efter yderlige 6 timer med lidt godt solidt spille, endnu et kæmpe bluf for hele mit turneringsliv, og selvfølgelig lidt skrub .. er jeg til sidst heads-up med den stramme ABC-gut som nedstirret mig i level 3.
1.præmien er 4.500kr og 2.præmien er ca 2.600kr. Jeg har ca 160.000 chips, imens han har 220.000 chips. Jeg spørger om vi skal lave nogle andre præmier, så vi slipper for at spille en headsup for næsten 2.000kr. Han tænker lidt og siger så kækt "Nej, det synes jeg ikke vi skal ændre". Fair nok. Den afgørende hånd udspilles således efter 30 min:
Han har nu fint skiftet gear og raiser fint min BB ca 50% af tiden. Han raiser min BB fra 6.000 til 15.000. Jeg kigger ned i 6d-2d og caller de sidste 9.000 ind i potten på 21.000.
Floppet slår: 10d-7d-6s.
Et super flop, men vi er stadig rimelig dybe. Ham byder nu 25.000, jeg caller og han virker en smule forbavset. Turn er hjerter 2. Bingo! Han kigger usikkert på mig og checker. Jeg siger højt: "Bet 50.000!". Nu kigger han på mig og kniber øjnene sammen.

Jeg ninja-caller og viser hurtigt hånden op. Han sukker og viser K7off op. River er Klør 9, og der ryger 4.500kr ned i Tyson's lomme!
Med disse 2 super resultater tog jeg idag ud til samme 300kr onsdags freezout med 100BB. Denne gang var vi der mødt 10mand op. Kun et par af spillerne var klub regulars, 3 andre var stramme ABC-typer og resten var virkelige ringe. Efter kun 4 timer, med et par bluffes og bedste hånd som var AKoff der måtte foldes på et flop .. Havde jeg sgu' nappede endnu en sejre og en 1. præmie på 1.350kr.
Update den 25/6: Om søndagen tog jeg ud til den 4. og sidste optakts turnering. 17 mand stillede til start i en dyb 400kr freezout med 150BB. Efter 8,5 timer vandt jeg sørme også denne .. WTF ?? Jeg er jo brand varm i øjeblikket. (Dette er skrevet fra L.A, hvor jeg ligenu befinder mig. Om små 5 dage går turen til Las Vegas.)
Woods - I want U !
Indtil videre kan jeg ikke klage over live-optakten til Vegas-turen. 4 små turneringer - 4 sejre! Håber sgu' blot ikke alt mit skrub er opbrugt, så de rammer 2-outer på riveren. Men man kan vil altid håbe, at ryge på bord sammen med typer som kære James Woods.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar