Yo, We at war! We at war with terrorism, racism, and most of all we at war with ourselves.
Intro til - Kanye West "Jesus Walks"
Vi har nu været i USA 15 dejlige dage. NY, Miami, Key West, Los Angeles og San Francisco. Dette indlæg er skrevet på flyet fra NY til Miami, for ca 10 dage siden.
Da vi landede i Miami lejede vi en ny Mustang Cabriolet og kørte til Key West. Efter 4 dage tog vi tilbage Miami i 3 dage. Herefter fløj vi til L.A, hvorfra vi efter 2 dage kørte til San Francisco. Og lige nu er vi ankommet til Las Vegas, hvor vi skal være i 6 dage. For mit vedkommende vil den stå på en masse deepstack poker. Las Vegas, vil jeg nok besøge hvert eneste år, resten af mit liv.
Fredag d. 17/6 fløj vi fra København til Reykavik og sad i ca. 5 timer i lufthaven. Lige inden boarding til New York flyet kom den ventede nyhed.
"Follow me. You have been seleceted for an xtra security check". Folk kiggede lidt, men fair nok. Man har jo prøvet det mange gange før. Kæresten bliver rimelig irriteret og syntes det simpelthen er for tydeligt hvorfor. Men rolig nu. Checket var kort og præcist og uden dumme spørgsmål.
Vi lander i New York og kæresten, ja næsten hele flyet, smutter let igennem paskontrollen. Da det er Tyson's tur, kommer den ikke helt chokerende nyhed.
"Well something is wrong with your passport sir, please follow me for a xtra securty check".
Nej, der absolut intet galt med mit pærer danske rødbede farvet pas. Sig det nu forhelvede som det er, tænker jeg, og følger pænt med. I "Homeland Securty" lokalet sidder 5 andre gutter fra samme fly, 3 farvede gutter, en sort og en asiater.
Vi kigger hinanden i øjnene med forstående blikke. Da de endelig råber mit navn højt, går jeg ind i lokalet og så kommer quizzen.
Ved hedder din kæreste? Hvordan staves det? Hvad arbejder du med? Hvilken firma? Og så de lidt mere kreative, dem som uundgåeligt vil kunne redde USA fra de næste terrorister.
Hvor "kommer" du egentlig fra?
Det står godt nok i rødbede passet.. mææn .. han ligger hovedet på skrå. Jeg forklarer om
mit mystiske DNA.
"But have you ever been to Pakistan or Afganistan?"
Svaret er heldigvis nej. Men så kommer det vigtigste spørgsmål.
"Sooo.. NO Jihad ..or?" Han kniber nu øjne sammen..
Min umiddelbare reaktion er at knække sammen af grin. Det må simpelthen være en joke. Tror idioten virkeligt et ægte Jihad medlem, ville flyve til USA og gladeligt udbryde.
"Yes. that's me! .. But don't worry I am only here for a week or so ..then I am meeting with 72 lovely single ladies"
Jeg kan mærke tilten krybe ind på mig. I et split sekund overvejer jeg i bedste Thomas Bo Larsen stil, at hive fat i kraven på idioten og råbe ham ind i hovedet, hvor klomplet idiotisk og dybt "
offensive" spørgsmål han lige havde stillet mig.
Men pludselig går det op for mig at jeg sidder og fører en alt afgørende "job" samtale med en mand der må have en ekstremt lav IQ. Men samtidig en mand der med et enkelt knips med fingerne kan sende mig retur på det næste fly med næsen mod den lille havfrue .
Istedet bliver det til de kloge velafbalanceret ord.
No .. no Jihad. Disse magiske ord bringer mig igennem "Homeland Security'en". Hold kæft en flok klaphatte, tænker jeg.
Men egentlig er det som udspillede sig ikke så unikt. Jeg skal igennem præcis det samme v
irtuelle sikkerheds teaterstykke, hver gang jeg besøger USA. Et teaterstykke som på ingen måder fanger terrorister, men derimod bidrager til at skabe en falsk form for tryghed i USA.
I USA har racial profiling, været en flittig benyttet metode for både politi og paskontrollører i flere årtier. Det er først nu, at der i USA er skabt en større debat omkring fænomenet. Man er begyndt at lytte til de hispanics og sortes historier. Samtidig har internettet skabt større klarhed om data'en. Det er 8 gange mere sandsynligt at blive stoppet på gaden af politiet, hvis man er sort end hvis man er hvid.
Jeg husker for 2 år siden, da jeg på en Las Vegas tur, på CNN og FOX oplevede debaten om RS næsten eksplodere i USA.
En Harvard professor, der blev kørt hjem af sin privat charfør, havde problemer med at åbne hoveddøren til sit overklasse hjem. Døren bandt lidt, men han kom da ind. En forbipasser så det og ringede til politiet og forklarede at 2 sorte, så ud til at bryde ind i et hus. Politiet ankommer og professoren åbner døren. Han overdænges nu med spørgsmål og skal vise både sit Harvard ID kort og kørekort begge med fin billede ID. Dog uden at dette helt tilfredstiller betjenten.
Professoren bliver ekstremt provokeret og påberåber sig social profiling fordi han er sort og beder så om betjentens ID og nr, men forgæves. Betjenten nægter at udlevere det. Han bliver nu endnu mere ophidset og følger efter betjenten ud til dennes bil og fortæller at han vil høre fra hans advokat. Han står nu desværre uden for sin egen private grund.
Her klapper fælden og uden yderlig varsel vender betjenten sig hurtigt om og smide professoren i håndjern og kører ham i fængsel. Anklaget for "højtrystende gadeuorden".
Med til historien hører er at Harvard professoren
Henry Louis Gates ironisk nok er en af USA største ekspert i de sorte amerikaners historie. Han har været program vært på flere store TV-serie herom. Bl..a. en stor BBC program serie.
Den sommer gik debatten så højlydt i USA at Obama blev tvunget til invitere både betjenten og professoren til en såkaldt forsonings øl. Selvfølgelig droppede politiet anklagene for gadeuorden og undskyldte. Men det åbnede den almindelige amerikaners øjne for fænomenet. Den sommer fik jeg talt med flere sorte amerikaner som åbnede mine øjne for hvordan de oplevede deres liv i USA.
En ældre gut beskrev hvordan han følte, at politiet simpelthen fast kørte rundt i hans område og randomly stoppede folk. Han beskrev hvordan hans familie var bange for at gå udenfor deres hoveddør da de hurtigt kunne blive taget med 48-72 timer på stationen. Beskyldt for f.eks trespassing/jade walking. En anklage som typisk blev bortfaldet inden det var tid til at se en dommer. Jeg kan stadigt huske hvordan han kiggede på mig med udspillede øjne og sagde:
"The police is harassing us, Man! Plain and simple. Harasment. I am telling U, don't walk around alone at night, Brother!"
Men hvordan klarer vi den i DK?
Som meget ung teenager i Danmark oplevede jeg 2 ud af de første 5 gange i byen i København at se mine hvide kammerater bliver lukket ind på et diskotek. Da turen kom til mig var der ikke lige plads. Den gang var jeg meget autoritetstro, meget genert og følte det meget skamfuldt. "Nej, bare bliv, jeg tager hjem". Sagde jeg.
Pludselig blev jeg bekræftet i at spejlet talte sandt. Jeg var i sandheden meget anderledes og måske hørte jeg ikke sammen med disse mennesker?
Racial profiling er ligesom nationalisme en ekstremt farlig ild. Den kan få helt almindelig unge mennesker til at føle sig dybt fremmed gjorte i deres eget samfund. I den evige søgen efter accept og anderkendelse kan man hurtigt begynder at søge andre fællesskaber og andre værdier. Heldigvis fandt jeg boksningen og kunne dermed få afløb for de aggressioner som stille og roligt ophobede sig op i mit liv. Men måske er andre mennesker er ikke så heldige?
Gregers Dirken Holmfeld - Sig nu forhelved, Undskyld!
Ja, beklager. Men dette blogindlæg er vel ikke fuldendt uden, at vi lige få afrundet med den kære Greges. En mand jeg hele mit liv har haft stor respekt for. Jeg husker med stor glæde Kanal 22 og Lørdagskanalen. Han var i sandheden klog, skarp, analytisk og fyldt med empati. Men som alle andre mennesker er Gregers netop dette .. menneskelig.
Kort version: Gregers anmeldte forleden et teaterstykke jeg har overvejet at se.
"Den Hvide Mand". Et teaterstykke med 5 farvet danskers perspektiv/fortolkning af den hvide mands tankegang. Problemet var da Gregers
i sin blog anmeldelsen pludselig beskrev de danske skuespillerne som:
"de fem skuespillere, der er på scenen, har alle indvandrerbaggrund, og er i øvrigt professionelt integreret i det danske teatermiljø"
Tak for kaffe! Skuespillerne var alle, på nær en enkelt, født og opvokset i DK. Pludselig var Gregers ironisk nok blevet til netop den hvide mand-mentalitet som hele teaterstykket handlede om.
Skuespillerne blev selvfølgelig
ærgelige over den åbenlyse overfaldiske racial profilling som Gregers havde udøvet i sin anmeldelse og sendte ham et åbent brev på K-forumet. Han kunne i det mindste have googlet dem, men nej. De endte med at mødes til debat i DR2's deadline. Desværre endte Gregers med at spille meget uforstående. Han forstod simpelthen ikke hvad de farvede mennesker mente, når nu de hævdede at de var pærer danske. En smule tragisk.
Når, det var nok ramblings from a mad man. Imorgen spiller jeg den første af en række deepstacks her i Vegas. Den første er på The Venetian. Imens jeg spiller vil Kanye West's "Jesus Walks" værer at finde på min Mp3.
Ikke at jeg kunne drømme om at
hopper på religions-limpinden. Men jeg forstår skam mere og mere, folks søgen efter en byder mening.
